Bulletspinnere – KarlK Bullet til huller og stærk strøm

KarlK Bullet er vores serie af spinnere, hvor vægten sidder helt i front. Det trækker agnen aggressivt mod bunden, så snart den rammer vandet. Den er specifikt bygget til fiskeri i dybe huller og til situationer med høj vandstand – både ved sæsonstart og efter kraftigt regnvejr.

Ved at flytte belastningen helt frem foran bladet har vi skabt en spinner, der arbejder anderledes end traditionelle modeller og er nødvendig under svære forhold:
  • Vægten forrest: Da vægten sidder allerforrest, trækker den spinneren direkte mod bunden. Det gør den effektiv til at affiske de dybe huller, hvor laksen trykker sig, når der er meget vand i åen.
  • Høj vandstand og regnvejr: Når åen stiger, bliver strømmen ofte så stærk, at almindelige spinnere presses op. Her holder Bullet-modellen sin dybde og fisker effektivt helt nede ved fisken, hvor andre agn giver op.
  • Hurtig rotation: Selvom vægten sidder forrest, starter bladet sin rotation med det samme, du strammer linen op, så du fisker effektivt gennem hele kastet.