Kondomspinnere til laksefiskeri
Kondomspinnere til laksefiskeri i danske åer og norske elve. Her finder du håndbyggede KarlK kondomspinnere i vægte fra 14 til 40 gram. I modsætning til traditionelle latexkroppe bevarer vores silikonekrop både farve og form over tid. Alle spinnere håndbygges i Danmark og leveres som standard monteret med en stærk VMC 7554 2X trekrog i str. 10.
Den klassiske kondomspinner
Den klassiske kondomspinner har gennem mange år været en af de mest anvendte spinnertyper til laksefiskeri i danske åer og norske elve. Den fyldige silikonekrop giver større vandmodstand end vores kompakte modeller. Sammen med valg af vægt, blad og strømforhold har det betydning for, hvordan spinneren fisker gennem vandet.
Vælg den rigtige vægt
Vægten er det vigtigste valg, når du skal vælge kondomspinner. Jo dybere vand og kraftigere strøm, desto større vægt vil der normalt være behov for, så spinneren når ned til fisken og holder den ønskede fiskedybde gennem indspinningen.
Vælg det rigtige blad
KarlK kondomspinnere leveres som standard med blad str. 5, som er udviklet til opstrøms fiskeri.
Ønsker du at fiske nedstrøms, kan du vælge blad str. 4 på produktsiden. Det mindre blad giver mindre vandmodstand og gør det lettere at holde spinneren dybere under indspinningen.
Standardmontering
Alle KarlK kondomspinnere leveres som standard monteret med en VMC 7554 2X trekrog i str. 10.
Ønsker du en anden krogstørrelse, skriver du blot en kommentar ved bestillingen. Vi monterer gerne spinneren med den ønskede VMC 7554 2X krogstørrelse uden ekstra beregning.
KarlK-tip
Den bedste spinner er ikke nødvendigvis den, der fisker dybest eller hurtigst. Det vigtigste er, at spinneren passerer fisken i den rigtige dybde og med en naturlig gang. Derfor er valget af vægt og blad ofte vigtigere end farven.