Kompakt kondomspinner Sort-Gul
Sort-Gul er en farvekombination, jeg har haft stor tillid til gennem mange år. Den sorte del giver en mørk silhuet, mens det gule felt bryder kroppen og gør spinneren tydelig uden at være helt lys. Det er også en farve, jeg forbinder med Storå, hvor den har fået en fast plads hos mange laksefiskere.
Sort-Gul kan bruges gennem hele sæsonen og er et stærkt valg ved høj vandstand, farvet vand og dybe standpladser, hvor den kompakte model skal hurtigt ned og blive i fiskedybden.