Kompakte Mini kondomspinnere
Kompakte Mini kondomspinnere til ørredfiskeri. Den korte opbygning samler vægten på mindre plads og giver en lille, kompakt spinner til Put & Take og åfiskeri efter ørred.
Vores kompakte Mini kondomspinnere er bygget efter samme idé som de kompakte modeller, vi bruger til laksefiskeri: Vi samler spinnerens vægt på en kortere krop.
Resultatet er en lille og kompakt spinner, som kommer hurtigt ned og er nem at holde nede i vandet. Det kan være en fordel, når du fisker i strøm, i dybere partier eller bare gerne vil præsentere en mindre spinner uden samtidig at gå langt ned i vægt.
Vi bruger den kompakte Mini som et alternativ til vores klassiske Mini kondomspinner. Hvor den klassiske model er vores allround-model, vælger vi den kompakte, når vi gerne vil have en kortere spinner, der søger hurtigere ned.
Det gør den interessant til åfiskeri efter både bækørred og havørred, men også i Put & Take, hvor der nogle gange skal fiskes lidt dybere for at finde fiskene.
Som på vores øvrige Mini kondomspinnere bygger vi dem i forskellige klassiske KarlK-farver, så du kan skifte mellem diskrete og mere markante kombinationer efter vand, lys og fiskeri.