KarlK efterårssæt – Kondomspinnere til efterårsfiskeriet
Når vi kommer hen på efteråret, ændrer fiskeriet ofte karakter. Mange af laksene har stået i åen i lang tid, og de kan være svære at få til at reagere på en spinner.
Her kan lidt mere farve og kontrast være netop det, der skal til.
Vi har derfor samlet 5 farver, som vi selv har stor tillid til i den sidste del af sæsonen. Kombinationen af mørke farver, røde og gule detaljer samt kobber og messing giver spinnerne mere synlighed og provokation – uden at de bliver voldsomme.
En laks, der har stået længe på sin standplads, hugger ikke nødvendigvis af sult. Men en spinner, der kommer tæt forbi og skiller sig lidt ud, kan være med til at udløse den aggressive reaktion, vi leder efter.
Sættet indeholder:
- Sort-Gul / Messing: En stærk kontrastfarve, som giver god synlighed og et varmt blink fra messingbladet.
- Sort-Rød / Kobber: Mørk silhuet kombineret med rød provokation – en klassisk efterårskombination.
- Rød / Kobber: Mere farve på kroppen og et varmt kobberblink, som kan være effektivt på fisk, der skal provokeres til hug.
- Rød-Gul / Kobber: Den mest markante farve i sættet – et godt valg, når du gerne vil vise fisken noget andet.
- Sort / Kobber: Den sikre klassiker, som altid fortjener en plads i grejæsken.
Spinnerne er vores klassiske kondomspinnere med blad str. 5 og er monteret med ultraskarpe VMC 7554 2X trekroge i str. 10 samt KarlK Snap-clip, så krogen hurtigt kan skiftes.
Vælg mellem 17 g, 20 g eller 24 g, så spinnerens vægt passer til strømmen og vandstanden i din å.
Et efterårssæt til dig, der gerne vil have lidt mere farve og provokation på linen, når laksen har stået længe i åen og skal lokkes – eller provokeres – til det sidste hug.