Sufix Advance Fluorocarbon Clear er et smidigt, klart forfangsmateriale af 100 % fluorocarbon. Linen er fremstillet med Sufix Gel Phase Technology og leveres på en spole med 50 meter. Vi bruger typisk 60–100 cm mellem fletlinen og en almindelig kondomspinner.
Vælg diameter
- 0,330 mm · 8,4 kg: Til lettere spinnerfiskeri og havørred.
- 0,405 mm · 9,2 kg: Vores valg blandt de to Advance-varianter til laksefiskeri med kondomspinner eller gennemløbsspinner.
Montering på spinneren
På en gennemløbsspinner føres forfanget gennem spinneren, før du binder krogen på. Bruger du den separate krogmontering på et KarlK helikopter-rig, binder du et kort stykke fluorocarbon i den ekstra bøjle over silikonekroppen og monterer krogen for enden.
KarlK-tip. Mærk efter ru steder på de nederste 20–30 cm efter kontakt med sten eller bund. Klip det beskadigede stykke af, eller skift forfanget. Har du brug for en tykkere line til en stenet plads, findes Sufix Super 21 Fluorocarbon i 0,50 mm.