Brun-Natur
Brun-Natur er en af de mest neutrale farvekombinationer i sortimentet. Jeg bruger den især i foråret og sommeren, når jeg gerne vil fiske med en mere afdæmpet spinner.
Især i Gudenåen er Brun-Natur blevet en populær model. Jeg ved ikke, hvordan laksen oplever farver, men jeg har gennem årene fået nok gode oplevelser med de mere neutrale kombinationer til, at Brun-Natur altid får en plads i grejboksen.
Spinneren håndbygges hos KarlK med silikonekrop og leveres med VMC 7554 2X trekrog i størrelse 10 monteret i KarlK Snapclip.
Du vælger selv opstrøms eller nedstrøms samt den vægt, der passer til vandstand og strøm.